Rigtigt/Rart

Organic Choice – gør det rart at vælge rigtigt!

Organic Choice sælger lækkert, bæredygtigt tøj til mænd. Bag brandet står vi, Christoffer og Jesper. Vi tror på en fremtid – for kloden og for grønne produkter. Bæredygtigheden går ikke ud over hverken design, kvalitet eller pris. Organic Choice føles både rart og rigtigt!  

Pullover

Et rart valg

Vores produkter er lavet af 100 % økologisk lammeuld. Lammeuld stammer fra den første barbering af fårene. Derfor er det blødt og behageligt at have på. Ulden kommer fra produktioner med høj dyrevelfærd, ordentlige arbejdsforhold og forbud mod brug af kemikalier.

Uld som materiale har mange fordele. Blandt andet er det selvrensende – dvs. at du faktisk ikke behøver vaske det, men kan nøjes med luftning. Uld kan holde virkelig længe og kan genbruges som materiale, hvis du nogensinde skulle blive træt af at gå med det.  

 

Et rigtigt valg

Hos Organic Choice skaber vi produkter af økologisk uld. Ulden stammer fra fårefarme, hvor der er høj dyrevelfærd, ordentlige arbejdsforhold og forbud mod brug af kemikalier. Vi kan faktisk spore materialet helt tilbage til den enkelte farm og arbejder på en måde, hvor vi kan formidle det på produkterne.

Vi forvandler ulden til pullovers og andre designs på fabrikker i Bangladesh med ordnede arbejdsforhold og tjek på sikkerheden. Arbejdslønnen på disse fabrikker ligger på et helt andet niveau end i Europa. Derfor kan vi sælge produkterne ca. 100 kr. billigere pr. enhed, så flest mulige kunder kan være med.

Hos Organic Choice ser vi vejen mod bæredygtighed og grøn omstilling som en rejse, der skal tages et skridt ad gangen. Organic Choice samarbejder med certificeringsorganet ACCORD og organisationen BSCI (Business Social Compliance Initiative) for at sikre, at standarderne for miljømæssig og social bæredygtighed overholdes. Organic Choice donerer 7,5 % af overskuddet pr. trøje til genplantning af verdens skove.