Om os

Om os

Leder du efter et mærke, der virkelig tænker på miljøet? Læs om Organic Choice, som kun sælger GOTS-certificeret tøj.

Hvem er vi?

Vores navne er Christoffer Sloth Henriksen og Jesper Ahm Sørensen, og vi er to unge mænd fra Mariagerfjord, som står bag Organic Choice, hvor vi tilbyder økologisk og miljøvenligt tøj og tilbehør til mænd, der går op i grøn mode og livsstil, men som ikke vil gå på kompromis med prisen eller kvaliteten.

Økologisk tøj, kvalitet og overkommelige priser bør hænge sammen, så det bliver nemmere at vælge  rigtigt. Vi har selv savnet nogle, der har gjort dette – derfor har vi selv gjort det og skabt Organic Choice.

Hvorfor gør vi det her?

Vi gør det, vi gør, fordi vi brænder for tøj og planeten, og vi ønsker at gøre verden mere klimabevidst gennem vores tøj. Vi tror på, at økologisk tøj er det rigtige valg, fordi det kan være med til at passe på miljøet og mennesker, og på den måde mindske den negative indflydelse, som tøjindustrien gennem tiden har været berygtet for.

Tøjindustriens udfordringer

Vi har oplevet nogle udfordringer med økologisk tøj, og vi har ikke fundet nogen, der har fundet en løsning på disse udfordringer. 

En af disse udfordringer er, at flere påstår, at de sælger bæredygtigt tøj, men uden dokumentation. Selvom at de ikke mener det dårligt, så har man ingen garanti, for at fabrikkerne eller farmene, giver konventionelle materiale et økologisk prædikat, for at kunne tage en højere pris.

Greenwashing er jo et buzzword der er aktuelt i mange brancher, og som kunde kan man ikke vide, om det er sandt eller ej, for alle kan jo bare sige, at de sælger bæredygtigt tøj uden at have nogen beviser for det.

En anden udfordring er, at nogle af de store tøjgiganter i udlandet og herhjemme er begyndt at producere bæredygtigt tøj de seneste par år, men samtidig bygger deres forretningsmodel på fast fashion, det vil sige, at de producerer enormt store mængder af tøj i lav kvalitet med op til 20 kollektioner om året i stedet for nogle få til hver årstid. På den måde belaster de miljøet, selvom de producerer grønt tøj.

En tredje udfordring er, at bæredygtigt tøj typisk koster mere end ikke-bæredygtigt tøj, fx hvis du vil købe en T-shirt, så kan den fås både som bæredygtig og som ikke-bæredygtig, men prisen er ofte bare en del højere på den bæredygtige. Derfor vælger mange at købe den billige og ikke-bæredygtige, fordi de ikke vil betale mere for at købe bæredygtigt, selvom de ved, at det er bedre for miljøet.

Vores løsninger på udfordringerne

Derfor har vi startet vores eget tøjmærke for at løse disse udfordringer i tøjbranchen. Vores tøj er økologisk og lever op til de højeste sustainability standarder. Det er ikke bare noget, som vi siger, men noget som vi kan bevise. Vi er nemlig en af de få virksomheder i Danmark, som er GOTS-certificeret.

GOTS (The Global Organic Textile Standard) er en anerkendt standard for økologiske fibre. Dette mærke garanterer, at vores produkter er miljømæssigt og socialt ansvarligt produceret gennem hele forsyningskæden. Derfor kan du være sikker på, at dit tøj er produceret efter højeste krav indenfor bæredygtig tekstilproduktion, når du vælger tøj fra os.

Derudover samarbejder vi også med WWF Verdensnaturfonden (World Wide Fund for Nature), som er verdens største organisation med hensyn til at beskytte naturen. I samarbejde med WWF udgiver vi nogle kollektioner, hvor vi donerer 12 % af salget af et produkt til WWF. På den måde kan vi sammen med vores kunder være med til at passe på naturen.

Vores forretningsmodel bygger på slow fashion, det vil sige, at vi producerer tøj i høj kvalitet, som har lang levetid, og som ikke går af mode og let kan kombineres med forskellige outfits pga. de neutrale farver – på den måde reduceres forbruget.

Vores priser er billige, så du kan købe økologisk tøj uden at skulle betale mere for det. Vi vil gerne gøre det nemmere for dig at vælge det rette valg.

 

Du kan se vores GOTS-Certifikat her:

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor producerer I ikke tøjet i Europa?

 

Når tøj er "Made in Europe" er der oftest tale om, at tingene er syet færdige i Europa. De færreste henter deres bomuld fra en Bomuldsplantage i Sønderjylland (Spoiler - der er ikke noget).

Det nærmeste man kommer, vil være at købe bomuld fra Tyrkiet eller Grækenland. 

Det samme gør sig gældende for Uld, hvor det mest kommer fra Australien, New Zealand eller Kina. Vi får dog vores fra Argentina, da de har et omfattende dyrevelfærdsprogram, og Argentina er det eneste land, du kan få GOTS-certificeret uld fra. 

På sigt ville en produktion i Europa være at foretrække, men så skal det ikke blot være færdiggørelsen af produkterne - men hele værdikæden der finder sted her. Det ville i sidste ende betyde en større regning for dig som forbruger - og så indskrænker vi vores segment, og flere ville måske vælge fast fashion alternativer, og så er det mindre bæredygtigt. 

Derfor producerer vi det i østen.

Vi får dog alt produceret alt vores tøj på fabrikker der er LEED certificeret, hvor de har fået anmærkningen GOLD, hvilket er det andet højeste. 
LEED er et certificeringssystem, der kigger på bygninger - og i dette tilfælde, fabrikkens evne, til at leve op til Bæredygtigt Byggeri, Vandeffektivitet, Energikilder, materialer og ressourcer, indendørsmiljø, innovation (grøn omstilling) --> og her lever vores op til den anden højeste anmærkning, hvilket er utroligt flot, da de fleste tøjfabrikker ikke er i nærheden af at kunne få dette certifikat. 

 

Hvordan kan I sælge økologisk tøj billigere end andre virksomheder?

Vi har en anden virksomhed, hvor vi laver julesweatre - og her startede vi, som de første i verden, med at lave julesweatre og juletekstiler i Økologisk Bomuld - og har som det eneste julesweaterbrand/virksomhed en GOTS-certificering. 
I takt med at vi fik mere styr på produkter, bæredygtighed og øgede vores produktion, udvidede med dette projekt, da vi mener, at der er et kæmpe hul i markedet for bæredygtige tekstiler, der ikke koster en formue. 

Det vil sige, at vi allerede får løn, betaler husleje, forhandlet skarpe fragtaftaler og har været igennem hele møllen med at starte virksomhed, et andet sted. 
Derfor kan alle disse udgifter og learnings trækkes fra, hvilket betyder, at vi kan leverer til så konkurrencedygtige priser. 

Ydermere sælger vi ikke vores produkter gennem forhandlere, hvilket hjælper dig med at komme ud bredt, men også gøre tøjet dyre, fordi de også skal have en del af salget af produkter. Det har vi udeladt, så vi kan sælge tøjet billigere. Til gengæld sælger vi kun selv vores produkter, så du må meget gerne sprede budskabet, hvis du kender nogen, som er interesseret i bæredygtigt tøj, men som ikke vil gå ned i kvalitet eller op i pris for at få det.